Akupunktur

Klienthistorie – Anette Vilsen

Polymyalgi(muskelgigt) og kolde fingre(Raynauds syndrom

November 2011.

 

Jeg har gået hos Anne Johannesen i et års tid og har været overmåde tilfreds.

 

Min alder er 69, min sygdom hedder: Polymyalgi (muskelgigt), og det har jeg været plaget af siden oktober 2008.

Faktisk lider/led jeg samtidig af Raynauds Syndrom. Det er noget med hvide fingre samt tæer i kulde- og eller stresssituationer.

 

I oktober 2008 var min sygdom så slem, at jeg dårligt kunne rejse mig.

Mine fødder føltes nærmest følelsesløse.

 

På Hillerød Sygehus tog det dem et halvt års tid at konstatere, at mine problemer ikke var en følge af Raynaud, men derimod muskelgigt.

 

Siden april 2009 har jeg været fast ambulant patient i Reumatologisk Afdeling på Hørsholm Sygehus, som siden er skiftet til Helsingør.

I perioden fra da til dato har jeg været medicineret med Prednisolon i rimelig (efter min mening for høj) mængde, sluttende kombineret med Methotrexat.

 

Det skal understreges, at jeg ikke er eller har været utilfreds med Sygehusbehandlingen – jeg har bare haft den opfattelse, at den ikke har virket tilstrækkelig positivt.

 

I oktober 2010 fik jeg et "pift" fra en af mine venner om, at der fandtes en akupunktør i Farum, som havde vist sig effektiv til at tage sig af lidt af hvert.

 

Jeg besøgte Anne Johannesen og havde en god dialog med hende.

 

Dialogen manifesterede sig i et besøg om ugen i 5 uger, hvor jeg blev akupunkteret, og allerede efter få behandlinger kunne jeg pludselig gå op og ned ad trapper uden smerter – det var en dejlig oplevelse.

 

Efter de 5 uger har jeg besøgt Anne Johannesen efter behov, dvs ca 1 gang pr måned, hvor jeg hver gang har fået akupunktur.

Senest har Anne og jeg aftalt, jeg skal omlægge min kost, således at jeg undgår hvede- og mælkeprodukter tillige med, at jeg dagligt spiser Annes kinesiske urter.

 

Det har medført, at jeg har tabt 6 kg (fra 68 til 62 – min højde er 167), som jeg har det godt med.

 

Jeg skylder da også lige at tilføje, at jeg for 3 år siden var på 25 mg Prednisolon pr dag og i dag er nede på 2,5 mg pr dag. Jeg tager dog stadig (efter hospitalets anbefaling) Methotrexat i mængden: 10 mg/uge.

 

På nuværende tidpunkt (november 2011) synes jeg, at jeg har det godt, men jeg har i sinde at fortsætte med Anne Johannesen i hvert fald i yderligere et års tid.

 

Fik jeg overhovedet fortalt, at mine hvide fingre ikke er hvide mere.

 

Kære Anne. Mine varmeste anbefalinger om dig.

 

Anette Vilsen, 69 år, Ålsgårde